Cirkus Jul er udskudt til 2021

 

Efter mange svære overvejelser, har vi besluttet af udskyde Cirkus Jul til 2021. Vi havde glædet os til at slå cirkusteltet op for første gang i julen 2020 og opføre et magisk juleeventyr med de elskede karakterer fra vores yndlings børnebøger 

Vi er dog usikre på betingelserne i forhold til at afvikle en cirkusforestilling i et telt med 2400 mennesker i denne COVID-19 tid. Vi ved ikke hvordan de næste måneder ser ud, hvilket vi synes er et alt for usikkert grundlag at starte Cirkus Jul på. Ambitionen er at levere skyhøj kvalitet i forestillingen, magisk juleoplevelse på pladsen og i det hele taget komme lige så godt fra start, som vi har forestillet os. Vi ønsker altså at starte op med et brag og give Cirkus Jul den bedst mulige start, så det forhåbentligt kan bestå i mange år fremad. 

Har du købt billet til Cirkus Jul 2020 vil du modtage en mail, hvor du bliver bedt om at vælge, hvad der skal ske med dine billetter. Du får følgende 3 muligheder:  

1) Behold dine billetter til samme forestilling og samme pladser i 2021  

2) Donér billetprisen til Muskelsvindfonden 

3) Få refunderet dine billetter 
 

Du vil modtage mailen i løbet af næste uge. 

Selvom vi er utroligt kede af at måtte aflyse Cirkus Jul i 2020, så er én ting helt sikkert: Vi glæder os allerede til at se jer i juleteltet i 2021!