Forskning viser, at det er vigtigt at plante læselysten allerede i barndommen. At kunne læse skærper nemlig vores koncentrationsevne, gør os fantasifulde og opfindsomme og lærer os at forstå, aflæse og engagere os i andre menneskers handlinger og følelser. Læsning er også afgørende for børns sproglige udvikling og i sidste ende for, hvilke muligheder der byder sig senere i livet.
Børn læser mere for at lære og mindre for sjov
Desværre viser forskning, at læselysten blandt børn og unge er lav. Ifølge den seneste PISA-undersøgelse fra 2018 ligger læselysten blandt danske 15-årige skoleelever væsentligt under gennemsnittet for de øvrige OECD-lande. Sammen med Norge og Sverige ligger Danmark faktisk helt i bunden af alle lande, der er med i ‘PISA 2018’, når det kommer til læselyst. Læselysten blandt børn og unge i Danmark – og især lysten til at læse for sjov i fritiden – er ikke bare lav, men faldende, viser undersøgelsen, ‘Børn og unges læsning 2021’ fra 2022. Undersøgelsen viser, at mens 64 % af børnene, der går i 5. klasse, nyder at læse, gælder det kun knap hver anden af de børn, der går i 8. klasse. Især i overgangen fra 7. til 8. klasse ændrer børnenes formål med at læse sig: de læser mere og mere for at lære noget, og mindre for sjov.
Hvert femte barn har sprogvanskeligheder ved skolestart
Når vi synes, at noget er sjovt, hænger det ofte sammen med, at vi er gode til det, og før vi kan læse, må vi mestre sproget. Desværre viser en analyse fra Indenrigs- og boligministeriets benchmarkingenhed fra 2022, at hvert femte barn har sprogvanskeligheder, når de begynder i 0. klasse, og at mange i den aldersgruppe har et ordforråd som en 3-årig. Samtidig viser ‘Børn og unges læsning 2021’, at elever i 5.-8. klasse bruger mere og mere tid på sociale medier; tid der bl.a. går fra læsning. Selvom børn og unge også læser på sociale medier, er det en form for læsning, der ikke kræver fordybelse og koncentration, som læsning af bøger gør. I stedet ligger læsning på sociale medier i langt højere grad op til overfladisk skimning. Når børn og unge læser kortere tekster på sociale medier, bliver de altså ikke trænet i at koncentrere sig i længere tid, og så mister de evnen – og dermed lysten.
Læselysten skabes via gode oplevelser
Men tabt læselyst er ikke tabt for evigt, og utrænede evner kan blomstre op igen. Vil man fremme børns læselyst, er et af rådene fra Slots- og Kulturstyrelsens rapport ‘Kortlægning af læselystprojekter’ fra 2021 at man skaber nye indgange til læsning og litteratur sammen med børnene og danner et fællesskab omkring læsningen. ‘Børn og unges læsning 2021’ viser tilmed, at positive oplevelser med bøger i barndommen, højtlæsning og at snakke om bøger og læsning i hjemmet er vigtige elementer i at skabe begejstring for læsning og bøger. Særligt for børnene i 5. klasse har højtlæsning stor betydning, og undersøgelsen viser, at 75 % af de børn, der ofte får læst højt, oplever læselyst, mens det kun gælder 61 % af dem, der sjældent får læst højt.
Højtlæsning er én form for læsefællesskab; at tale om, hvad man læser, er en anden; og at opleve børnebogslitteraturens elskede karakterer komme til live i en cirkusforestilling er en tredje. Cirkus Jul giver nemlig børn og deres voksne mulighed for at opleve litteraturen sammen og på en ny måde, og det er vores håb, at vi har inspireret til mange flere læseoplevelser, når cirkusdugen er rullet ned.
Kilder:
Jimmi Michelsen: “Pejlemærker i aktuel forskning om læsning”, Bogpanelet, 2021:
https://kum.dk/fileadmin/Bogpanel/Pejlemaerker_i_aktuel_forskning_om_laesning.pdf
Lisbet Vestergaard: “Kortlægning af læselystprojekter”, Center for Kunst og Biblioteker, Litteratur og biblioteker, Slots- og Kulturstyrelsen, 2021.
Stine Reinholdt Hansen, Thomas Illum Hansen og Morten Pettersson: “Børn og unges læsning 2021”, Fremtidens biblioteker, 2022:
https://unipress.dk/media/19074/9788772199214_boern-og-unges-laesning-2021ny.pdf
‘Analyse af andel børn med sproglige udfordringer efter endt dagtilbud’, Boglig- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed, 2022